Skip to main content

Foreningstilskud

Der findes en række tilskudsmuligheder indenfor det frivillige sociale område. I Frivilligcenter Hjørring hjælper vi gerne med ansøgningen.

Kontakt koordinator Mette Jakobsen.

Hjørring Kommune har en pulje, som støtter frivillige sociale indsatser: §18-puljen

Her finder du ansøgningsskema til §18-puljen. Du kan også læse om kriterier for tilskud (administrationsgrundlag), ansøgningsfrister og
krav om CVR-nummer, MitID, NemID, NemKonto, e-Boks og Digital Post – og om hjælp til at imødekomme disse krav.

Socialstyrelsens tilskudsportal

Tilskudsportalen er din indgang til Socialstyrelsens puljeområde. Her kan du holde dig orienteret om aktuelle puljer, puljer under behandling og fordelte puljer og ansøge om midler til dine projekter og få overblik over dine nye bevillinger.

Portalen Fundraising Club

Som medlem af en forening i Hjørring kommune kan man oprette sig som bruger på Fundraisingclub.dk (tidligere hed den Foreningstilskud.dk). Her finder man mere end 200 tilskudsordninger fordelt på EU-programmer, danske statslige ordninger, nordiske ordninger, private fonde samt tilskudsmuligheder fra diverse organisationer. Hertil kommer et antal tilskudsmuligheder og fonde som kun kan søges indenfor egen kommune.

Legatbogen

Legatbogen er et register over fonde og legater i Danmark og et oplagt sted at kigge efter nye mulige midler.

Legatbogens mission er at gøre legatsøgning nemt og effektivt, og at blive det digitale mødested, hvor de bedste ansøgere møder de rigtige fonde. Søgemaskinen er gratis, og er udviklet i samarbejde med en lang række partnere, blandt andre Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Frederiksberg Kommune og Københavns Universitet.